Karaktererne i skriftlig dansk falder: sådan flytter I skrivetræningen og feedbacken ind i timerne

EVA spurgte i foråret 2025 1.411 elever i 3.g på stx og hhx om deres brug af AI. Omkring ni ud af ti bruger AI i skolearbejdet, og syv ud af ti gør det mindst en gang om ugen. Ved skriftlige opgaver er de mest udbredte formål idéer til indhold og struktur (55 procent) og feedback på sætninger og afsnit, eleven selv har skrevet (47 procent). 23 procent lader AI skrive hele afsnit, som de bagefter retter i. 5 procent afleverer afsnit, AI har skrevet, uden at ændre dem.

Næsten halvdelen af eleverne henter altså allerede feedback på deres tekst undervejs. For mange af dem kommer den fra en chatbot, og læreren ser den ikke.

Lærerne ser det fra den anden side. I Gymnasieskolens undersøgelse fra sommeren 2026 svarede 647 gymnasielærere, og over halvdelen af de fritekstsvar, bladet kategoriserede, handlede om skriftlige opgaver, snyd og bedømmelse. Lærerne nævner usikkerhed om, hvem der har skrevet den afleverede tekst, og rettearbejde, der føles meningsløst eller spildt. Kun 9 procent af lærerne bruger selv AI til at vurdere skriftlige opgaver.

Det første er et felteksperiment med næsten 1.000 gymnasieelever i matematik i Tyrkiet, offentliggjort i PNAS i 2025. Elever med en almindelig ChatGPT-lignende adgang til GPT-4 løste øvelsesopgaverne 48 procent bedre end kontrolgruppen. Da adgangen blev fjernet til prøven, klarede de sig 17 procent dårligere end elever, der aldrig havde haft den. En version med indbyggede begrænsninger, der gav vink i stedet for svar, fjernede stort set den negative effekt.

Studiet handler om matematik, ikke skrivning, og det beviser ikke, hvad der sker i dansk. Det viser en mekanisme, vi bør planlægge efter: når værktøjet gør arbejdet i øvefasen, mangler øvelsen, når eleven står alene.

Det andet er en metaanalyse af formativ vurdering i skrivning fra 2015. Feedback fra en voksen havde en gennemsnitlig effektstørrelse på 0,87 på kvaliteten af elevernes tekster, elevens egen vurdering 0,62, feedback fra andre elever 0,58 og feedback fra computere 0,38. Studierne er fra 1. til 8. klasse, så tallene kan ikke overføres direkte til gymnasiet. I alle studierne var feedbacken formativ, altså givet mens eleven stadig kunne bruge den i sin tekst.

I strakspakken fra 6. august 2026 opfordrer ministeriet gymnasierne til at lade eleverne skrive opgaver på skolen under kontrollerede forhold. Begrundelsen er, at læreren får indblik i elevens arbejdsproces, kan give mere relevant feedback og får et bedre grundlag for bedømmelsen. Det er en opfordring, ikke et krav, og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har varslet en opdateret vejledning om undervisningstid og fordybelsestid.

Det behøver ikke betyde, at hele afleveringen skrives på skolen. Det er nok at flytte den del, hvor eleven skal tænke selv. Her er vores forslag til et modul, når klassen skal skrive en analyserende artikel:

Resten af opgaven skrives hjemme. Læreren har nu set elevens egen stemme, og det er den, den afleverede tekst skal holdes op imod.

En kommentar skrevet i timen har et andet formål end en kommentar til en færdig aflevering. Den skal kunne bruges i de næste 30 minutter. Det kræver, at den peger på ét sted i teksten og beskriver én handling. Den generelle model står i vores indlæg om skriftlig feedback, eleverne bruger. I timen er det tredje trin, næste skridt, det eneste, der skal med.

Flere formuleringer, sorteret efter problem, står i vores feedbackeksempler. For danskopgaver i udskolingen findes der et helt eksempel i guiden om feedback på danskopgaver.

Læreren når ikke at læse 28 udkast grundigt i ét modul. Derfor er makkerlæsning og selvvurdering en fast del af modulet. I metaanalysen virkede de begge, når de var styret af klare kriterier. Uden kriterier ender makkerfeedback som “god tekst”.

Giv makkeren to faste spørgsmål, som kan besvares med et citat fra teksten:

• I stedet for

  “Hvad synes du om teksten?”

  Spørg

  “Skriv den sætning af, hvor du bedst kan se, hvad teksten vil påstå.”

• I stedet for

  “Giv din makker feedback.”

  Spørg

  “Find et sted, hvor der står en påstand uden eksempel eller citat. Skriv sætningen af.”

• I stedet for

  “Læs din tekst igennem.”

  Spørg

  “Understreg hver gang, du citerer novellen. Hvor mange gange står der et citat uden en forklaring bagefter?”

Selvvurderingen fungerer på samme måde. Eleven tæller eller understreger noget konkret i sin egen tekst i stedet for at give den en karakter.

Fra januar 2027 skal hf-elever til en mundtlig eksamination efter den større skriftlige opgave, SSO, hvis lovforslaget vedtages som aftalt. Eleven skal kunne uddybe arbejdet og forklare sine faglige valg, efter samme princip som SRP og SOP. Om SSO-ændringen og reglerne ved prøverne i det hele taget kan I læse mere i vores gennemgang af reglerne for AI ved prøver og eksamen.

Princippet kan bruges i det daglige skriftlige arbejde i alle årgange. Når opgaven er afleveret, skriver eleven fem linjer, eller fortæller læreren på to minutter, om ét valg i teksten:

• “Hvorfor valgte du netop det citat i dit tredje afsnit?”
• “Hvad ville du skrive, hvis du skulle nå en anden konklusion?”

Svarene giver læreren et bedre billede af elevens niveau end afleveringen alene, og de lærer eleven det, der skal til i den mundtlige del af SRP. Feedback på progressionen fra DHO over SRO til SRP står i guiden om feedback på de store opgaver.

Det tunge i forløbet ovenfor er ikke at skrive kommentaren i margenen. Det er feedbacken på hele afleveringen bagefter, som skal bygge videre på det, eleven skrev i timen. Censai skriver et udkast til den feedback med citater fra elevens tekst og et næste skridt til hvert punkt. Læreren retter og godkender, før eleven ser noget, og Censai foreslår ikke karakterer. Censai må ikke bruges til at bedømme prøve- og eksamensbesvarelser.