Må eleverne bruge AI til prøverne? Reglerne i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser

Ved folkeskolens skriftlige stedprøver må eleverne ikke bruge tekstgenererende AI-værktøjer. Det gælder på tværs af fagene, og det gælder uanset, hvilke digitale hjælpemidler der ellers er tilladt.

Ved mundtlige prøver, hvor eleven trækker et prøveoplæg på selve prøvedagen, må generativ AI heller ikke bruges i forberedelsestiden.

Bliver det konstateret, at en elev har snydt, kan skolen bortvise eleven fra prøven, lade besvarelsen bortfalde eller annullere karakteren.

De hjælpemidler, der stadig er tilladt

Forbuddet rammer tekstgenererende værktøjer, ikke alt digitalt. De fagspecifikke hjælpemidler, eleverne har brugt i den daglige undervisning, må som udgangspunkt bruges ved prøven, og de tilladte funktioner fremgår af prøvebekendtgørelsens bilag og af vejledningerne til de enkelte prøver. Det er værd at slå op i god tid, fordi flere almindelige skriveprogrammer efterhånden har indbyggede AI-funktioner, som skal slås fra.

Her ligger den kant, de fleste falder over. Prøveoplæg og andre prøverelaterede produkter bliver ofte til i undervisningen, og der er det skolebestyrelsen, der fastsætter, hvilke undervisningsmidler der må bruges.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet anbefaler, at der ikke tillades brug af generativ AI i prøverelaterede produkter. Begrundelsen er ligetil: bedømmelseskriterierne tager ikke højde for en eventuel brug af generativ AI, så en besvarelse bliver bedømt, som om eleven har skrevet det hele selv.

Det er en god idé at få skolebestyrelsens beslutning skrevet ned og meldt ud til både elever og forældre, før arbejdet med prøverelaterede produkter går i gang. Uklarheden opstår næsten altid, fordi ingen har sagt det højt i tide.

På stx, hhx, htx og hf er generativ AI ikke et tilladt hjælpemiddel ved prøverne. En besvarelse skal være elevens egen selvstændige besvarelse, og bruger eleven en chatbot, behandles det som eksamenssnyd med de sanktioner, der følger med. Institutionen kan heller ikke give adgang til generativ AI som et særligt prøvevilkår.

Strakspakken fra august 2026

Den 6. august 2026 præsenterede undervisningsministeren en strakspakke mod AI-snyd på gymnasierne med tre initiativer:

• hjemmeskrevne opgaver skal forsvares mundtligt, herunder de større skriftlige opgaver på hf,
• gymnasierne opfordres til at bruge monitoreringsværktøjer ved de skriftlige prøver og indholdsfiltrering på netværket,
• gymnasierne opfordres til at lade flere opgaver blive skrevet på skolen under kontrollerede forhold.

Retningen er tydelig nok til at planlægge efter: mere skrivning i skoletiden, og mere vægt på, at eleven kan stå inde for sin egen tekst mundtligt.

Der findes en undtagelse, og den er værd at kende, fordi den peger på, hvor prøveformerne er på vej hen. I skoleåret 2025/26 er der gennemført et forsøg med prøverne i engelsk A på stx, med prøver i sommeren 2026.

• Den skriftlige prøve er delt i to. Første delprøve skrives analogt, med pen og papir og uden hjælpemidler. Anden delprøve skrives digitalt med begrænset adgang til hjælpemidler. Samlet varighed er fem timer.
• Ved den mundtlige forsøgsprøve er alle hjælpemidler tilladt i forberedelsestiden, også generativ AI. Forberedelsestiden er 60 minutter, og eksaminationen varer 30 minutter.

Tanken bag er, at prøverne skal kunne udprøve eleverne både med og uden digitale hjælpemidler. Det er den samme tanke, der ligger bag anbefalingen om mere skrivning på skolen: at adskille det, eleven kan selv, fra det, værktøjerne kan.

Reglerne siger, hvad der ikke må ske i prøvelokalet. De siger ikke noget om, hvordan man underviser hen imod en prøve, hvor eleven skal kunne selv. Fire greb, der virker uden at koste nye it-indkøb:

1. Skriv i timen med jævne mellemrum. Ikke som kontrol, men som kalibrering. Både lærer og elev får at vide, hvad eleven kan uden hjælp, og det er den viden, der skal bruges, når prøven nærmes.
2. Gør processen til en del af produktet. Disposition, udkast og rettelser afleveres sammen med den færdige tekst. Det flytter samtalen fra “har du snydt” til “hvordan blev teksten til”.
3. Lad eleverne bedømme AI-tekst. Giv en klasse den samme opgave besvaret af en chatbot, og lad dem finde de steder, der er tomme, generiske eller forkerte. Det er en bedre lektion om modellernes grænser end en advarsel fra katederet.
4. Sig reglerne højt, før opgaven stilles. Hvad er tilladt i den her opgave, og hvorfor? Eleverne kan navigere efter en klar regel, men ikke efter en, de skal gætte sig til.

Diskussionen om AI i skolen handler næsten altid om eleverne. Men reglerne for prøverne siger ikke noget om, hvad læreren må bruge, når opgaverne skal læses igennem bagefter. Det spørgsmål hører hjemme et andet sted, nemlig i databeskyttelsesreglerne og i skolens egne retningslinjer.

Vi har samlet det i et selvstændigt indlæg om hvad skolen skal tjekke, før et AI-værktøj tages i brug. Den korte version: skolen er dataansvarlig, beslutningen hører hjemme hos ledelsen, og det er et spørgsmål, der bør være besvaret, før den første lærer kopierer en elevtekst ind i en browser.

Censai er bygget til den side af arbejdet. Værktøjet skriver et udkast til feedback på elevens opgave, læreren justerer og godkender, og eleven ser først feedbacken bagefter. Det er beskrevet under sådan virker det.