Censai skriver et udkast til feedback på elevens skriftlige opgave. Læreren retter i det og godkender det, og først derefter kan feedbacken gives til eleven. Her er hvert trin, som det ser ud i platformen.
Kort fortalt
En opgave i Censai er det, eleverne har fået udleveret: fag, klassetrin eller niveau, opgaveformuleringen og de kriterier og fokusområder, feedbacken skal lægge vægt på. Fagene følger Undervisningsministeriets liste for folkeskolen og for stx, hf, hhx, htx og eux, og læreren vælger kun blandt de fag, læreren selv underviser i.
Bilag kan være filer (PDF, Word, scanninger, billeder), et link til en artikel eller tekst, læreren indsætter. Censai læser bilaget, før opgaven oprettes, og viser læreren den tekst, AI’en vil se, så den kan rettes. I matematik kan læreren lægge et facit ind som bilag, så bruger Censai det som rettenøgle. Før bilag uploades, bekræfter læreren, at skolen må bruge materialet.
Udkastet bygger derudover på Fælles Mål og ministeriets vejledninger for faget i folkeskolen og på fagets læreplan og vejledning i gymnasiet. Det slås op automatisk ud fra fag og niveau.
Besvarelser uploades én ad gangen eller mange på én gang, som PDF, Word (.docx) eller tekstfil på højst 10 MB. Ved masseupload matcher Censai kun filer til elever, når det er sikkert, fx når filen hedder “Elev-07.pdf”; resten tildeler læreren selv. Elevens pseudonym bliver filnavnet, så det oprindelige filnavn gemmes ikke.
Almindelige PDF- og Word-filer læses på Censais egen server, ordret og uden rensning, så læreren ser præcis den tekst, der ligger til grund. Scannede PDF’er uden tekstlag læses med tekstgenkendelse (OCR). Billeder kan ikke uploades som besvarelse; saml siderne i én PDF, fx med telefonens scanner.
Gruppeafleveringer (op til 10 elever) får én fælles besvarelse og én fælles feedback, der tiltaler gruppen som “I” og “jeres”. Før upload bekræfter læreren, at besvarelserne ikke indeholder elevernes navne.
Udkastet ligger i gennemsnit klar på omkring 20 sekunder, lidt længere for scanninger og omkring et minut i matematik. Læreren kan følge trinene undervejs og lave udkast til alle besvarelser i en opgave på én gang.
| Del | Hvad det er |
|---|---|
| Samlet feedback | Et kort afsnit til eleven, cirka 150 ord, om hvad der lykkes, og hvad der skal arbejdes med. |
| Styrker | Højst to punkter, hver med et ordret citat fra elevens tekst, så eleven kan se, hvor det virker. |
| Forbedringspunkter | Højst to punkter med citat og et konkret næste skridt, eleven kan tage med til næste opgave. |
| Sproglige rettelser | Kun i sprogfag, dansk og de store skriftlige opgaver: rettelser med forklaring, som læreren kan rette i eller slette. |
| Opgavegennemgang | Kun i matematik: en dom pr. opgave (rigtig, delvist, forkert, ikke besvaret) med elevens og det rigtige svar. |
| Kompetenceområde | Det område fra Fælles Mål eller læreplanen, feedbacken især handler om. Vises for læreren. |
| Noter om materialerne | Til læreren: hvis et bilag ikke kunne læses fuldt, eller noget i besvarelsen blev maskeret før AI’en så den. |
Citaterne tjekkes mod elevens tekst, før udkastet gemmes: et citat, der ikke står ordret i teksten, fjernes. Er besvarelsen tydeligt ved siden af opgaven, skriver Censai det i stedet for at give feedback på noget, der ikke er der.
Det, udkastet ikke indeholder
Et karakterforslag til læreren. Censai viser kun feedback; karakteren er lærerens faglige vurdering. Udkastet omskriver heller ikke elevens tekst: det kommenterer den og peger på steder i den.
Læreren ser udkastet ved siden af elevens tekst, hvor citaterne er fremhævet. Hvert punkt kan rettes, slettes eller erstattes, og læreren kan tilføje egne punkter, rette den samlede feedback og skrive en kommentar til eleven. I matematik kan læreren rette dommen på hver opgave. En karakter er valgfri, og det er altid lærerens.
Er udkastet ikke godt nok, kan læreren bede om et nyt. Arbejdet kan gemmes som kladde og tages op igen; en kladde er ikke godkendt og tæller ingen steder. Først når læreren trykker “Godkend og gem”, er feedbacken færdig, og godkendelsen registreres med tidspunkt.
Censai har ingen kanal til eleven: intet elevlogin, ingen beskeder, ingen automatisk afsendelse. Efter godkendelse henter læreren feedbacken som PDF til eleven, printer den eller kopierer den som tekst til jeres eget system, fx Aula eller Teams. Det er lærerens version, eleven får, og kun den.
Elev-PDF’en har et overblik på første side (samlet feedback, styrker, forbedringspunkter og en tjekliste med næste skridt) og derefter elevens egen tekst med feedbackkortene ud for de steder, de handler om. I sprogfag kan læreren vælge, at feedbacken til eleven skrives på fagets sprog, fx tysk; så retter læreren udkastet på det sprog, mens begrundelsen til læreren og overskrifterne er på dansk.
Læreren kan se, hvilke styrker og forbedringspunkter der går igen for klassen og for den enkelte elev, og hvor meget tid der er brugt sammenlignet med lærerens egen tid før Censai. Kun godkendt feedback tæller med.
Skoleledelsen ser kun tal: godkendte besvarelser pr. hold og fag, aktivitet, karakterfordeling og sparet tid. Ledelsen har ingen adgang til elevtekster eller feedback, og det er bygget ind i databasen, ikke kun i skærmbilledet. Læs mere på siden for skoleledere og om datasikkerhed.
PDF, Word (.docx) og tekstfiler (.txt) på højst 10 MB. Billeder kan ikke uploades som besvarelse; saml siderne i én PDF, fx med telefonens scanner. Bilag til opgaven kan derudover være billeder og links.
Ja. Scannede PDF’er uden tekstlag læses med tekstgenkendelse. Læreren kan altid se den tekst, Censai har læst, under “Elevens besvarelse”, så det er til at tjekke, om noget er læst forkert.
I gennemsnit omkring 20 sekunder, målt på lærernes egne udkast i Censai. Lidt længere for scanninger og omkring et minut i matematik. Læreren kan lave udkast til alle besvarelser i en opgave på én gang.
Ret det. Hvert punkt kan rettes, slettes eller erstattes, og læreren kan bede om et helt nyt udkast. Intet når eleven, før læreren har godkendt, så et dårligt udkast koster højst et minut.
Ja. En gruppeaflevering på op til 10 elever får én besvarelse og én feedback, der tiltaler gruppen som “I” og “jeres”.
Dansk som standard. I sprogfag kan læreren vælge, at feedbacken til eleven skrives på fagets sprog, fx tysk. Læreren retter så udkastet på det sprog; begrundelsen til læreren og overskrifterne er altid på dansk.
De bruges kun til at skrive udkast til den opgave, de hører til, og sendes til sprogmodellen sammen med elevens tekst. Læreren bekræfter ved upload, at skolen må bruge materialet. Linkede artikler hentes én gang, og en tekstkopi gemmes i opgaven.
Opret dig med din skolemail, og få udkast til feedback på 5 af dine egne elevbesvarelser. Gratis, uden kreditkort og uden møde.
Kun 4 pladser tilbage
Er I en hel skole? Book en demo i stedet.
Skriftlig feedback
Det er sjældent viljen, der mangler, når en kommentar ender som “uddyb”. Det er formuleringen. Her er 24 eksempler, sorteret efter det problem, du står med, og hver med en vending, der sjældent flytter noget, og et forslag til noget andet.
Læs indlægget
AI i skolen
Mange lærere har prøvet at sætte en elevtekst ind i en chatbot og bede om feedback. Det kan spare tid, men det rejser to spørgsmål, som sjældent bliver stillet højt: hvem har ansvaret for elevens data, og hvem står inde for det, eleven får at læse?
Læs indlægget
Feedback i praksis
Forskellen på feedback, der virker, og feedback, der ikke gør, ligger sjældent i mængden af kommentarer. Den ligger i, hvad kommentaren peger på, og hvor mange steder den peger hen ad gangen.
Læs indlægget