Feedback på DHO, SRO og SRP: progressionen frem mod studieretningsprojektet
På stx skriver eleverne tre store opgaver: DHO i 1.g, SRO i 2.g og SRP i 3.g. De er tænkt som en trappe, og feedbacken på de to første er det, der skal bære eleven op ad den. Her er, hvad den kan pege på.
Kort fortalt
- DHO og SRO er trin på vejen mod SRP. Feedbacken på dem virker bedst som feedforward: hvad skal eleven gøre anderledes i den næste store opgave?
- SRP er et skriftligt produkt, der danner udgangspunkt for en mundtlig prøve. Generativ AI er ikke et tilladt hjælpemiddel ved de gymnasiale prøver.
- Den samme feedback går igen fra opgave til opgave: problemformuleringen, brugen af fagenes metoder og sammenhængen mellem fagene.
- Censai kan give feedback på skriveøvelserne undervejs. Bedømmelsen af SRP er lærerens og censorens.
Tre opgaver, én trappe
- DHO, dansk-historieopgaven, skrives i 1.g og er elevens første større opgave, der kombinerer to fag.
- SRO, studieretningsopgaven, skrives i 2.g i studieretningens fag. Den afløste SSO med reformen i 2017. På hf hedder den større skriftlige opgave stadig SSO.
- SRP, studieretningsprojektet, skrives i 3.g, normalt i to fag, hvor mindst ét er på A-niveau. Det skriftlige produkt danner udgangspunkt for en mundtlig prøve.
Ideen er, at eleven møder de samme krav tre gange, med stigende selvstændighed. Det gør feedbacken på DHO og SRO til det vigtigste redskab, læreren har, for at forberede eleven på SRP.
Feedback, der peger frem mod næste opgave
Feedback på en DHO læses tit én gang og glemmes, fordi opgaven er afleveret og bedømt. Den virker bedre, når den er skrevet til den næste opgave. Tre ting går igen gennem alle tre:
- Problemformuleringen. Er den undersøgende, eller beder den kun om en redegørelse? Hvad skulle der stå, for at den lagde op til analyse og diskussion?
- Fagenes metoder. Bruger eleven faget, eller skriver eleven om faget? Peg på et sted, hvor en metode bliver brugt godt, og et, hvor den mangler.
- Sammenhængen mellem fagene. Står fagene side om side, eller bidrager de til det samme svar?
En formulering, der kan genbruges
“Til din SRO: din problemformulering beder om en redegørelse. Prøv at formulere den som et spørgsmål, man kan være uenig i, og se, om det ændrer, hvad du skal undersøge.”
AI og de store opgaver
På de gymnasiale uddannelser er generativ AI ikke et tilladt hjælpemiddel ved prøverne, og brug af en chatbot behandles som eksamenssnyd. Strakspakken fra august 2026 peger i samme retning: hjemmeskrevne opgaver skal forsvares mundtligt, og flere opgaver skal skrives på skolen. Hele gennemgangen står i Må eleverne bruge AI til prøverne?
Det gør træningen undervejs vigtigere, ikke mindre vigtig. Eleven skal kunne stå inde for sin tekst og forklare sine valg, og det lærer man gennem mange små opgaver med feedback.
Hvor Censai passer ind
Censai kan give et udkast til feedback på de skriftlige øvelser, der træner de store opgavers dele: en problemformulering, en redegørelse, en analyse eller en diskussion. Feedbacken tager udgangspunkt i fagets læreplan og dine egne kriterier, og du retter til og godkender, før eleven ser den.
Ikke til bedømmelse af SRP
Censai må ikke bruges til at bedømme prøve- og eksamensbesvarelser, og det gælder SRP. Hvordan jeres skole bedømmer DHO og SRO, afgør, hvordan Censai kan bruges på dem, så aftal det lokalt.
Se, hvordan feedbacken ser ud i dansk og historie, eller læs om Censai til gymnasier.
Kilder
- Børne- og Undervisningsministeriet: Vejledning til studieretningsprojektet, stx, juni 2022, opdateret august 2022.
- Struer Gymnasium: Manual til større skriftlige opgaver på stx, 2024.
- Børne- og Undervisningsministeriet: Ofte stillede spørgsmål om digitale hjælpemidler og snyd, løbende opdateret.
- Børne- og Undervisningsministeriet: Ny strakspakke mod AI-snyd på gymnasierne, 6. august 2026.