Spring til indhold

Feedbackeksempler til elever: 24 formuleringer sorteret efter problem

Det er sjældent viljen, der mangler, når en kommentar ender som “uddyb”. Det er formuleringen. Her er 24 eksempler, sorteret efter det problem, du står med, og hver med en vending, der sjældent flytter noget, og et forslag til noget andet.

Af Frederik Engberg og Andreas Zacharias7 min. læsning

Kort fortalt

  • Feedback, eleven kan bruge, peger på et bestemt sted i teksten og siger, hvad der skal ske næste gang.
  • Skriv til opgaven, ikke til personen. “Argumentet holder, fordi …” virker bedre end “du er god til at argumentere”.
  • Erstat ord som “uddyb” og “stram op” med en konkret handling: find, citér, forklar, flyt, slet.
  • Formuleringerne her kan bruges som de står, men de virker bedst, når citatet fra elevens egen tekst kommer med.

Sådan bruger du eksemplerne

Hvert eksempel har to dele: en vending, de fleste af os har skrevet mange gange, og et forslag til noget, eleven kan handle på. Forskellen er næsten altid den samme: forslaget peger på et sted, og det siger, hvad eleven skal gøre.

Sæt et citat fra elevens tekst ind, hvor der står kantede parenteser. Det er citatet, der gør feedbacken personlig, ikke rosende adjektiver. Modellen bag, med tre spørgsmål og to styrker og ét næste skridt, er forklaret i Skriftlig feedback, eleverne rent faktisk bruger.

Struktur og rød tråd

  • I stedet for

    “Rodet.”

    Prøv

    “Dit tredje afsnit handler om det samme som det første. Slå dem sammen, og brug pladsen på dit næste argument.”

  • I stedet for

    “Mangler indledning.”

    Prøv

    “Læseren ved først i afsnit to, hvad opgaven handler om. Flyt sætningen [citat] op som første sætning.”

  • I stedet for

    “Husk afsnit.”

    Prøv

    “Der sker et skift ved [citat]. Start et nyt afsnit dér.”

  • I stedet for

    “Konklusionen er for kort.”

    Prøv

    “Konklusionen gentager indledningen. Skriv i stedet, hvad du er nået frem til, som du ikke vidste i starten.”

Argumentation og belæg

  • I stedet for

    “Begrund.”

    Prøv

    “Du skriver [citat]. Hvorfor? Skriv én sætning, der starter med ‘fordi’.”

  • I stedet for

    “Påstand.”

    Prøv

    “[Citat] er en stor påstand. Find ét eksempel, der viser, at den holder.”

  • I stedet for

    “Se det fra flere sider.”

    Prøv

    “Hvad ville en, der er uenig med dig, svare? Skriv deres bedste argument, og svar på det.”

  • I stedet for

    “For overfladisk.”

    Prøv

    “Du nævner tre grunde. Vælg den stærkeste, og brug et helt afsnit på den.”

Citater og kilder

  • I stedet for

    “Brug flere citater.”

    Prøv

    “Din pointe om [emne] står uden belæg. Find det sted i teksten, der viser det, og citér det.”

  • I stedet for

    “Forklar citatet.”

    Prøv

    “Efter [citat] går du videre. Skriv en sætning om, hvad netop det ord fortæller.”

  • I stedet for

    “Kilde?”

    Prøv

    “Tallet er et stærkt argument. Skriv, hvor det kommer fra, så læseren kan stole på det.”

  • I stedet for

    “Kildekritik mangler.”

    Prøv

    “Du skriver, hvem der har lavet kilden. Skriv også, hvad det betyder for, hvad du kan bruge den til.”

Sprog og formulering

  • I stedet for

    Rettelser i hver linje

    Prøv

    “To ting går igen: [mønster 1] og [mønster 2]. Find dem i teksten, og ret dem selv.”

  • I stedet for

    “Gentagelser.”

    Prøv

    “[Ord] står tre gange på to linjer. Find to andre ord, og læs sætningen højt bagefter.”

  • I stedet for

    “For talesprogligt.”

    Prøv

    “[Citat] passer til en samtale, ikke til en analyse. Hvordan ville du skrive det i en avisartikel?”

  • I stedet for

    “Lange sætninger.”

    Prøv

    “Sætningen [citat] har tre pointer. Del den i to, og se, om det bliver tydeligere.”

Matematik og naturfag

  • I stedet for

    ✗

    Prøv

    “Fremgangsmåden holder, men du regner [procent] af den gamle værdi. Prøv igen med den nye.”

  • I stedet for

    “Vis dine udregninger.”

    Prøv

    “Facit er rigtigt, men jeg kan ikke se, hvordan du kom frem til det. Skriv mellemregningen mellem linje to og tre.”

  • I stedet for

    “Husk enheder.”

    Prøv

    “Tre af dine svar mangler enhed. Gå dem igennem, og skriv, om det er cm, cm² eller cm³.”

  • I stedet for

    “Forklar.”

    Prøv

    “Skriv én sætning om, hvorfor du valgte netop den formel.”

Ros, der virker

Ros er også feedback, og den virker bedst, når eleven kan se, hvad der skal gentages. Ros til personen, som “du er dygtig”, giver ikke noget at bygge videre på.

  • I stedet for

    “Flot!”

    Prøv

    “[Citat] er en stærk indledning, fordi læseren straks ved, hvad du vil vise. Gør det samme næste gang.”

  • I stedet for

    “Godt sprog.”

    Prøv

    “Ordet [ord] er præcist valgt. Det siger mere end ‘trist’ ville have gjort.”

  • I stedet for

    “Fin analyse.”

    Prøv

    “Du kobler [citat] til tekstens tema. Det er præcis det, en analyse skal.”

  • I stedet for

    “Du har gjort dig umage.”

    Prøv

    “Du har rettet det, vi talte om sidst: dine afsnit har nu én pointe hver.”

En kort skabelon til resten

Tre linjer, der dækker de fleste opgaver

Det virker: [citat], fordi [hvad det gør for læseren].
Det kan blive bedre: [citat], fordi [hvad der mangler].
Næste skridt: [én handling, eleven kan gøre i den næste opgave].

Når bunken er for stor til at skrive det hele selv

Censai skriver et udkast i det format, med citater fra elevens tekst og et næste skridt, på omkring 20 sekunder pr. opgave. Du retter til og godkender, før eleven ser det. Se, hvordan det ser ud i dansk, engelsk, historie og matematik.

Kilder

  • John Hattie og Helen Timperley: The Power of Feedback, Review of Educational Research, 2007.
  • Avraham N. Kluger og Angelo DeNisi: The effects of feedback interventions on performance, Psychological Bulletin, 1996.
  • Claudia M. Mueller og Carol S. Dweck: Praise for intelligence can undermine children's motivation and performance, Journal of Personality and Social Psychology, 1998.

Ofte stillede spørgsmål

  • God feedback svarer på tre spørgsmål: hvor skal eleven hen, hvor er eleven nu, og hvad er næste skridt. I praksis betyder det, at den peger på et bestemt sted i teksten og slutter med en handling, eleven kan gøre i den næste opgave.

  • Mindre end man tror. To styrker og ét næste skridt er ofte nok. Flere punkter gør det sværere for eleven at vide, hvad der er vigtigst.

  • Fordi eleven ikke kan se, hvad der var godt, og derfor ikke ved, hvad der skal gentages. Ros virker bedst, når den peger på et bestemt sted i teksten og forklarer, hvad det gør for læseren.

Skal vi se på, hvordan det ser ud hos jer?

Skoler, der er i tvivl, om Censai passer til dem, kan få en gratis prøveperiode i 14 dage, hvor vi sætter det op sammen med jer. Et kort møde er nok til at finde ud af, om det giver mening.

Læs også

Feedback i fagene

Feedback på danskopgaver: hvad den skal pege på, med et eksempel

En dansk stil kan få feedback på alt fra kommaer til tolkning, og det er netop problemet. Her er, hvad feedbacken bør pege på, de forbedringer, der går igen, og et eksempel på feedback til en analyse fra 8. klasse.

6 min. læsning

Læs indlægget

Feedback i fagene

Feedback på matematikafleveringer: mere end rigtigt og forkert

Et flueben eller et kryds fortæller eleven, om facit passer. Det fortæller ikke, hvor tankegangen gik galt, eller hvad eleven skal gøre næste gang. Her er, hvad feedback i matematik kan pege på, og et eksempel opgave for opgave.

5 min. læsning

Læs indlægget

AI i skolen

ChatGPT til feedback på elevopgaver: må læreren, og hvad skal man passe på?

Mange lærere har prøvet at sætte en elevtekst ind i en chatbot og bede om feedback. Det kan spare tid, men det rejser to spørgsmål, som sjældent bliver stillet højt: hvem har ansvaret for elevens data, og hvem står inde for det, eleven får at læse?

7 min. læsning

Læs indlægget