Feedback på historieopgaver og kildeanalyser, med et eksempel
I en historieopgave er det sjældent faktafejlene, der står i vejen. Det er springet fra at genfortælle kilden til at bruge den. Her er, hvad feedbacken kan pege på, og et eksempel på en kildeanalyse fra 9. klasse.
Kort fortalt
- Feedback på en kildeanalyse bør handle om, hvordan eleven bruger kilden: ophav, tid og formål, ikke kun om eleven har forstået indholdet.
- Den hyppigste forbedring er en nutidig vurdering uden historisk sammenhæng. Bed eleven om at forklare tiden, før de vurderer den.
- Ros det kildekritiske blik konkret, så eleven ved, hvad der skal gentages.
- Et godt næste skridt i historie er et spørgsmål, eleven skal stille til den næste kilde.
Hvad feedback i historie skal pege på
Fælles Mål for historie samler faget i tre kompetenceområder: kronologi og sammenhæng, kildearbejde og historiebrug. I en skriftlig opgave er det oftest kildearbejdet, der skal trænes: kan eleven sige noget om, hvem der har lavet kilden, hvornår og hvorfor, og bruge det til at vurdere, hvad kilden kan fortælle?
Feedbacken bliver mest brugbar, når den skelner mellem de tre ting, elever ofte blander sammen: hvad kilden siger, hvad den kan bruges til, og hvad eleven selv mener om det.
Et eksempel: kildeanalyse af Grundloven 1849, 9. klasse
Feedbacken er bygget op, som Censai skriver den, med citater fra elevens tekst og et næste skridt til hver forbedring.
Historie · 9. klasse · Kompetenceområde: Kildearbejde
Kildeanalyse: Grundloven 1849
Grundloven fra 1849 var vigtig for Danmark, fordi kongen ikke længere havde al magten. I kilden står der, at “Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk”, og det betyder, at kongen skulle dele magten.1 Men det var ikke alle, der fik lov at stemme. Kvinder, tjenestefolk og fattige fik ikke stemmeret.5 Det var jo ret uretfærdigt.2 Kilden er skrevet af dem, der havde magten, så den viser måske kun deres side.3 Grundloven var starten på demokratiet i Danmark.4
Styrker
Præcis brug af kilden
1 “I kilden står der, at “Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk”, og det betyder, at kongen skulle dele magten.” Du citerer paragraffen og forklarer den med dine egne ord.
5 “Kvinder, tjenestefolk og fattige fik ikke stemmeret.” Du nævner konkret, hvem der var udelukket, og viser, at du kender perioden.
Kildekritisk blik
3 “Kilden er skrevet af dem, der havde magten, så den viser måske kun deres side.” Du overvejer kildens ophav og hvilket perspektiv den repræsenterer.
Forbedringspunkter
Nutidig vurdering uden kontekst
2 “Det var jo ret uretfærdigt.” Vurderingen er forståelig, men den tager udgangspunkt i nutiden og ikke i 1849.
Næste skridt: Forklar, hvorfor stemmeretten blev afgrænset sådan i 1849, før du vurderer den.
Konklusionen mangler begrundelse
4 “Grundloven var starten på demokratiet i Danmark.” Hvorfor netop “starten”? Konklusionen bygger ikke på noget i din analyse.
Næste skridt: Nævn, hvad der ændrede sig i årene efter, fx grundlovsændringen i 1915.
Feedbacken er Censais udkast. Læreren retter til, sletter og tilføjer, før eleven ser den.
Forbedringer, der går igen i historieopgaver
I stedet for
“Husk kildekritik.”
Prøv
“Du skriver, hvem der har lavet kilden. Skriv også, hvad det betyder for, hvad du kan bruge den til.”
I stedet for
“Det er en holdning.”
Prøv
“Du vurderer 1849 med nutidens øjne. Forklar først, hvorfor stemmeretten blev afgrænset sådan dengang.”
I stedet for
“Mangler sammenhæng.”
Prøv
“Du nævner Grundloven og stemmeretten hver for sig. Skriv én sætning om, hvordan de hænger sammen.”
I stedet for
“Konklusionen er for løs.”
Prøv
“‘Starten på demokratiet’ er en stor påstand. Begrund den med noget fra kilden.”
Flere vendinger står i feedbackeksempler til elever.
Sådan bruger du Censai i historie
Du opretter opgaven, vælger de kriterier og fokusområder, den skal vurderes efter, og uploader elevernes besvarelser, én ad gangen eller mange på én gang. Censai skriver et udkast til feedback på omkring 20 sekunder pr. opgave, med udgangspunkt i Fælles Mål eller fagets læreplan og dine egne kriterier.
I historie kan du fx lægge fokus på kildearbejde, så feedbacken samler sig om, hvordan eleven bruger og vurderer kilden.
Du retter til, sletter og tilføjer, og giver selv en karakter, hvis der skal gives en. Eleven ser først feedbacken, når du har godkendt den. Eleverne optræder med et elev-ID i stedet for deres navn.
Prøv det på dine egne opgaver
Lærere kan oprette sig med skolemailen og få feedback på fem af deres egne opgaver, gratis og uden møde. Skoler kan få en gratis prøveperiode i 14 dage. Se mulighederne eller læs om forskningen bag.
Kilder
- Børne- og Undervisningsministeriet: Fælles Mål for historie, 2019.
- John Hattie og Helen Timperley: The Power of Feedback, Review of Educational Research, 2007.
- Avraham N. Kluger og Angelo DeNisi: The effects of feedback interventions on performance, Psychological Bulletin, 1996.