Feedback på danskopgaver: hvad den skal pege på, med et eksempel
En dansk stil kan få feedback på alt fra kommaer til tolkning, og det er netop problemet. Her er, hvad feedbacken bør pege på, de forbedringer, der går igen, og et eksempel på feedback til en analyse fra 8. klasse.
Kort fortalt
- Feedback på en danskopgave virker bedst, når den holder sig til det, opgaven skulle træne, fx fortolkning eller fremstilling, og ikke retter alt på én gang.
- Peg på et bestemt sted i elevens tekst. “Uddyb” hjælper ikke, men et citat og en forklaring af, hvad der mangler, gør.
- De forbedringer, der går igen i danskopgaver, er påstande uden belæg, citater uden forklaring og konklusioner, der vurderer i stedet for at analysere.
- Afslut med ét konkret næste skridt, eleven kan bruge i den næste opgave.
Hvad feedback i dansk skal pege på
Fælles Mål for dansk er bygget op om fire kompetenceområder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. En analyse af et eventyr træner noget andet end en debatterende tekst, og feedbacken bør følge med. Skriver eleven en analyse, er det tolkningen og belægget for den, der er vigtigst. Stavning og kommaer kan vente til en anden gang, eller samles i én kort bemærkning.
Forskningen peger samme vej. Feedback virker, når den svarer på, hvor eleven skal hen, hvor eleven er, og hvad næste skridt er. Den virker dårligere, når den retter opmærksomheden mod eleven som person, eller når der er så mange punkter, at eleven ikke ved, hvor der skal startes.
Et eksempel: analyse af Den grimme ælling, 8. klasse
Teksten herunder er en kort analyse. Feedbacken er bygget op, som Censai skriver den: to styrker og to forbedringer, hver med et citat fra elevens tekst og en note, og et næste skridt til hver forbedring.
Dansk · 8. klasse · Kompetenceområde: Fortolkning
Analyse af Den grimme ælling
I eventyret Den grimme ælling følger vi en lille fugl, som bliver drillet af alle, fordi den ser anderledes ud. Andersen skriver, at ællingen blev “bidt, puffet og gjort nar af”, og det viser, hvor ensom den er.1 Jeg synes, eventyret handler om at være anderledes.5 Det handler også om, at man ikke skal dømme andre.2 Til sidst bliver ællingen en svane, og den er glad. Jeg tror, Andersen selv følte sig som ællingen, fordi han også var anderledes, da han var barn.3 Eventyret er godt, fordi det har en god slutning.4
Styrker
Tydelig tolkning af temaet
5 “Jeg synes, eventyret handler om at være anderledes.” Du formulerer et klart tema, som resten af teksten bygger videre på.
3 “Jeg tror, Andersen selv følte sig som ællingen, fordi han også var anderledes, da han var barn.” Du perspektiverer til Andersens eget liv. Det er et stærkt analytisk greb.
Brug af citat som belæg
1 “Andersen skriver, at ællingen blev “bidt, puffet og gjort nar af”, og det viser, hvor ensom den er.” Du citerer præcist og forklarer, hvad citatet viser om ællingens situation.
Forbedringspunkter
Manglende uddybning af temaet
2 “Det handler også om, at man ikke skal dømme andre.” Påstanden står alene. Læseren får ikke at vide, hvor i eventyret man ser det.
Næste skridt: Find et konkret sted i eventyret, der underbygger din påstand, og citér det.
Vag konklusion
4 “Eventyret er godt, fordi det har en god slutning.” “God slutning” er en vurdering, ikke en analyse af slutningen.
Næste skridt: Forklar, hvad slutningen betyder for eventyrets budskab.
Feedbacken er Censais udkast. Læreren retter til, sletter og tilføjer, før eleven ser den.
Bemærk, hvad feedbacken holder sig fra: den kommenterer ikke alt, men bliver ved fortolkningen, som er det, opgaven skulle træne. I Censai kommer de sproglige rettelser i en liste for sig, som du kan rette i eller slette.
Forbedringer, der går igen i danskopgaver
Når man læser en bunke danskopgaver, er det ofte de samme få forbedringer, der går igen. Her er de mest almindelige, med en vending, der sjældent flytter noget, og et forslag til noget andet.
I stedet for
“Uddyb.”
Prøv
“Du skriver, at eventyret handler om ikke at dømme andre. Find det sted i teksten, hvor man ser det, og citér det.”
I stedet for
“Godt citat.”
Prøv
“Citatet er godt valgt. Skriv en sætning mere om, hvad ordet ‘puffet’ fortæller om ællingens situation.”
I stedet for
“Konklusionen er for kort.”
Prøv
“‘God slutning’ er en vurdering. Forklar, hvad slutningen betyder for eventyrets budskab.”
I stedet for
“Varier dit sprog.”
Prøv
“‘Trist’ står tre gange på to linjer. Find to andre ord, og læs sætningen højt bagefter.”
Flere vendinger og en skabelon står i feedbackeksempler til elever og i modellen for skriftlig feedback i fire trin.
Sådan bruger du Censai i dansk
Du opretter opgaven, vælger de kriterier og fokusområder, den skal vurderes efter, og uploader elevernes besvarelser, én ad gangen eller mange på én gang. Censai skriver et udkast til feedback på omkring 20 sekunder pr. opgave, med udgangspunkt i Fælles Mål eller fagets læreplan og dine egne kriterier.
I dansk kan du fx bede om fokus på fortolkning i en analyse eller på argumentation i en debatterende tekst. Feedbacken holder sig så til det, frem for at kommentere alt i teksten.
Du retter til, sletter og tilføjer, og giver selv en karakter, hvis der skal gives en. Eleven ser først feedbacken, når du har godkendt den. Eleverne optræder med et elev-ID i stedet for deres navn.
Prøv det på dine egne opgaver
Lærere kan oprette sig med skolemailen og få feedback på fem af deres egne opgaver, gratis og uden møde. Skoler kan få en gratis prøveperiode i 14 dage. Se mulighederne eller læs om forskningen bag.
Kilder
- Børne- og Undervisningsministeriet: Fælles Mål for dansk, 2019.
- John Hattie og Helen Timperley: The Power of Feedback, Review of Educational Research, 2007.
- Avraham N. Kluger og Angelo DeNisi: The effects of feedback interventions on performance, Psychological Bulletin, 1996.