Spring til indhold

Til udskolingen, efterskoler og gymnasier

Giv lærerne tiden tilbage

Censai skriver udkastet til feedbacken på skriftlige opgaver. Læreren bestemmer, hvad eleven får.

Udkastet bygger på Fælles Mål eller fagets læreplan og jeres egne kriterier og ligger klar på omkring 20 sekunder. Intet når eleven, før læreren har godkendt det.

34 t

sparet på 100 opgaver. Testet på to efterskoler og af lærere på gymnasier og handelsgymnasier.

Problemet

Lærernes tid går til opgavebunken. Ikke til eleverne.

Skriftlig feedback er noget af det vigtigste, en lærer giver. Det er også det, der æder aftener og weekender, og som alligevel ender med at blive for kort til, at eleverne kan bruge den.

  1. 01Tiden

    En bunke skriftlige opgaver tager ikke en aften. Den tager en weekend.

    Arbejdet med opgaverne og den skriftlige feedback sluger timer, der skulle være gået til forberedelse, varieret undervisning og nærvær med eleverne.

  2. 02Feedbacken

    “Godt arbejde.” En karakter. Og så er det det.

    Eleverne skal have at vide, hvad de skal gøre bedre. Når tiden ikke rækker, bliver det til en kort kommentar eller bare et tal, som ikke hjælper eleven videre.

  3. 03Overblikket

    Hvem kæmper med kommaerne? Hvem er klar til større udfordringer?

    Med flere klasser og mange elever er det svært at få overblik over, hvem der er stærk til hvad, og hvem der har brug for hjælp.

Det er ikke viljen, der mangler. Det er tiden.

Sådan virker det

Censai foreslår. Læreren bestemmer altid.

Censai gennemgår elevens tekst og giver et udkast til feedback på omkring 20 sekunder. Intet når eleven, før læreren har rettet til og sagt god for det.

  1. 1

    Læreren

    Lægger opgaven ind

    Læreren lægger opgaven ind i Censai med de kriterier og fokusområder, feedbacken skal bygge på, og uploader elevernes besvarelser.

  2. 2

    Censai

    Giver et udkast til feedback

    Censai finder styrker og forbedringspunkter med eksempler fra elevens egen tekst og skriver et næste skridt til hvert punkt. Det tager omkring 20 sekunder.

  3. 3

    Læreren

    Gennemgår, justerer og godkender

    Læreren retter formuleringer, sletter eller tilføjer punkter og giver selv en karakter, hvis der skal gives en. Det er altid lærerens version, eleven får.

    Her har læreren pennen

  4. 4

    Eleven

    Får feedback, eleven kan bruge

    Struktureret feedback med konkrete næste skridt, som eleven kan tage med ind i den næste opgave.

Se, hvordan en opgave går fra aflevering til feedback

En lærer justerer en dansk stil i Censai fra Censais udkast til den godkendte feedback, eleven får.

2½ minut med musik, uden speak. Trinene står også som tekst på Sådan virker det.

Prøv selv

Se et udkast, og ret i det

Vælg en elevtekst og se udkastet, som det ser ud i Censai. Ret, slet eller tilføj punkter, og godkend.

Elevens tekst

Analyse af Den grimme ælling

Dansk · 8. klasse

I eventyret Den grimme ælling følger vi en lille fugl, som bliver drillet af alle, fordi den ser anderledes ud. Andersen skriver, at ællingen blev “bidt, puffet og gjort nar af”, og det viser, hvor ensom den er. Jeg synes, eventyret handler om at være anderledes. Det handler også om, at man ikke skal dømme andre. Til sidst bliver ællingen en svane, og den er glad. Jeg tror, Andersen selv følte sig som ællingen, fordi han også var anderledes, da han var barn. Eventyret er godt, fordi det har en god slutning.

Her kommer feedbacken

Tryk på knappen og se det udkast, Censai skriver. Læreren retter i det og bestemmer, hvad eleven får.

Fra pilotskolerne

Det siger lærerne, der har prøvet det.

Det virker upåklageligt.

Lærer, pilotskole

“Man bliver holdt trygt og godt i hånden fra start af, og man er ikke i tvivl om, hvad de forskellige funktioner kan.”

Lærer, pilotskole

“Den er enormt detaljeret og kommer med fine bud på, hvad man som lærer og vejleder gerne vil have fokus på.”

Lærer, pilotskole

For hele skolen

Hvad ændrer sig på skolen?

Lærerne får aftenerne igen, eleverne får noget at arbejde videre med, og ledelsen kan se, hvordan det går.

  1. 01Skoleledelsen
  2. 02Lærerne
  3. 03Eleverne

01For skoleledelsen

Overblik over hele skolen, uden at læse elevernes tekster.

I ser godkendte besvarelser pr. hold, de mest brugte fag, karakterfordelingen og hvor meget tid der bliver sparet. Kun tal, aldrig elevernes tekster.

Lærerens godkendelse hver gang

Feedbacken tager udgangspunkt i Fælles Mål og Undervisningsministeriets vejledninger sammen med jeres egne kriterier, og læreren godkender den, før eleven ser den.

Samme grundlag i alle klasser

Udkastene til 8.A og 8.C bygger på det samme: Fælles Mål, vejledningerne og jeres egne kriterier. Feedbacken bliver konsistent og struktureret, og skønnet er stadig den enkelte lærers.

Overblik og statistik

Se aktivitet, karakterfordeling og sparet tid for hele skolen, uden adgang til elevernes tekster.

Tid tilbage på hele skolen

Tiden sparet ved opgavebunken bliver til forberedelse, samarbejde og varieret undervisning.

02For lærerne

Læreren vurderer som altid, bare hurtigere.

Censai tager det tunge første udkast. Lærerens faglighed og kendskab til eleven bestemmer, hvad eleven får.

  • Tiden tilbage fra opgavebunken

    Censai skriver første udkast, så læreren bruger tiden på at vurdere, ikke på at formulere.

  • Feedbacken ligger klar, mens opgaven er frisk

    Styrker, forbedringer, tekstnære eksempler og næste skridt ligger klar, inden læreren sætter sig med opgaven. Vi ved fra forskningen, at feedback virker bedst, når den kommer hurtigt.

  • Samme feedbackkvalitet til alle elever

    Den tredivte opgave på en lang aften får et lige så grundigt udkast som den første.

03For eleverne

Feedback, eleverne faktisk kan bruge.

Et tal i margenen kan en elev ikke gøre meget med. Eksempler fra elevens egen tekst og et konkret næste skridt kan eleven tage med til den næste opgave.

  • Svar, mens opgaven er frisk

    Feedbacken kommer hurtigere tilbage, så eleverne stadig husker, hvad de tænkte, da de skrev.

  • Konkret nok til at handle på

    Tekstnære eksempler fra elevens egen tekst viser præcis, hvad der virker, og hvad der kan blive bedre.

  • Et næste skridt at tage med

    Hver forbedring kommer med et konkret skridt, eleven kan bruge i den næste opgave.

Tillid og sikkerhed

Elevdata bliver i EU. Navnene bliver hos læreren.

Censai behandler data efter GDPR. Eleverne har et elev-ID i stedet for deres navn, og intet bliver brugt til at træne AI-modeller.

Sofie Jensenbliver tilElev-07

Elevens navn skal ikke med i Censai.

  • Data bliver i EU

    Opgaver, feedback og elevdata opbevares hos Supabase i Sverige, og AI-behandlingen sker i EU.

  • Elev-ID'er i stedet for navne

    Eleverne optræder med et elev-ID i stedet for navn, og kun læreren kender koblingen. Filnavne sendes ikke med til AI’en.

  • Microsoft Azure OpenAI

    Vi bruger Microsofts Azure-udgave af OpenAI, ikke den almindelige tjeneste. Jeres data bliver ikke brugt til at træne AI-modeller.

  • Databehandleraftaler på plads

    Vi har databehandleraftaler med både Microsoft og Supabase, så behandlingen følger GDPR.

Se, hvordan vi behandler data

Vores privatlivspolitik og databehandling.

Guides

Til jer, der vil vide mere, før I beslutter noget.

Reglerne for AI i skolen, eksempler på feedback, der virker, og hvad der adskiller et værktøj til skolen fra en chatbot.

Alle guides og indlæg

AI i skolen

AI i skolen: reglerne, GDPR og det, lærere må, samlet ét sted

Spørgsmålene om AI i skolen hører hjemme fire forskellige steder: prøvereglerne, databeskyttelsen, AI-forordningen og skolens egen pædagogik. Her er det korte svar på hvert, og hvor I kan læse videre.

8 min. læsning

Læs indlægget

Skriftlig feedback

Feedbackeksempler til elever: 24 formuleringer sorteret efter problem

Det er sjældent viljen, der mangler, når en kommentar ender som “uddyb”. Det er formuleringen. Her er 24 eksempler, sorteret efter det problem, du står med, og hver med en vending, der sjældent flytter noget, og et forslag til noget andet.

7 min. læsning

Læs indlægget

AI i skolen

ChatGPT til feedback på elevopgaver: må læreren, og hvad skal man passe på?

Mange lærere har prøvet at sætte en elevtekst ind i en chatbot og bede om feedback. Det kan spare tid, men det rejser to spørgsmål, som sjældent bliver stillet højt: hvem har ansvaret for elevens data, og hvem står inde for det, eleven får at læse?

7 min. læsning

Læs indlægget

Afprøvning

Afprøvet i rigtige klasser.

Censai er i en tidlig fase, og det lægger vi ikke skjul på. Vi har testet værktøjet i mindre forløb på flere pilotskoler, og nu går vi i gang med de næste.

  1. Afsluttet: Mindre test på flere pilotskoler

  2. Nu: Nye test går i gang

  3. Næste: Flere skoler. Måske jeres?

Det viste afprøvningen

  • Alle lærerne sparede tid

    Hver eneste lærer i testene brugte mindre tid på at vurdere og skrive feedback.

  • Testet på to efterskoler

    To efterskoler har brugt Censai på rigtige opgaver, og enkelte lærere på gymnasier og handelsgymnasier har prøvet det i deres egne klasser.

De skoler, vi har talt med, kender problemet: arbejdet med opgavebunken tager for lang tid, og tid er netop det, lærerne mangler.

Hvem står bag

Vi har selv siddet på den anden side af bunken.

Vi har brugt en hel weekend på en opgave og fået en karakter og tre ord retur. Ikke fordi læreren var ligeglad, men fordi der lå seksogtyve andre i samme bunke.

Derfor byggede vi Censai. Vi er to, vi bygger det sammen med lærerne på pilotskolerne, og når I skriver til os, er det os, der svarer.

  • Vinder af Niels Brocks Business Mind Program
  • Mikrolegat fra Fonden for Entreprenørskab

Frederik og Andreas

Læs hele historien

Priser

Prisen følger antallet af elever.

En lille efterskole skal ikke betale det samme som et stort gymnasium. I betaler pr. elev pr. skoleår, og vi sender jer en pris, der passer til jeres skole.

Altid inkluderet

  • Alle skolens lærere er med

    Licensen følger eleverne, så alle jeres lærere kan bruge Censai, uden at det koster ekstra.

  • Opsætning og introduktion

    Vi sætter Censai op sammen med jer og viser lærerne, hvordan de kommer godt i gang.

  • Support undervejs

    Opstår der spørgsmål, skriver I direkte til os to. Der er ingen supportkø.

Til dig, der er lærer: prøv selv på 5 elevbesvarelser.

Opret dig med din skolemail og få feedback på 5 af dine egne opgaver. Gratis og uden møde.

Kun 4 pladser tilbage

Prøv gratis

Gratis prøveperiode

Ikke sikre endnu? Prøv det gratis i 14 dage.

Vi sætter det op sammen med jer, så lærerne kan teste Censai på rigtige opgaver.

Skriv til os om en prøveperiode

FAQ

Spørgsmål, vi tit får.

Det, ledere og lærere oftest spørger om, før de kommer i gang med Censai.

Fik I ikke svar på jeres spørgsmål?

Skriv til os, så finder vi svaret sammen.

Skriv til os
  • Censai er et dansk feedbackværktøj til skriftlige opgaver i udskolingen, på efterskoler og i gymnasiet. Det skriver et udkast til feedback på omkring 20 sekunder ud fra Fælles Mål og skolens egne kriterier. Læreren justerer, giver selv en karakter, hvis der skal gives en, og godkender, før eleven ser noget.

  • Nej. Censai giver et udkast til feedbacken, men læreren godkender, før eleven ser noget. Læreren gennemgår udkastet, justerer formuleringer, tilføjer sine egne pointer og fjerner det, læreren ikke er enig i. Eleven ser først feedbacken, når den er godkendt.

  • Feedbacken tager udgangspunkt i Fælles Mål og Undervisningsministeriets vejledninger sammen med de kriterier og fokusområder, læreren selv vælger. Vi har samlet tankerne bag på siden om forskningen bag.

  • Censai viser kun feedback. Vi har valgt, at læreren ikke får et karakterforslag, fordi karakteren er lærerens faglige vurdering.

    Læreren kan stadig selv give en karakter ud fra sin egen vurdering og Censais udkast. Sker det, viser statistikken også karakterudviklingen, både for den enkelte elev og for hele klassen.

  • Typisk en uge eller mindre. Selve den tekniske opsætning tager kun en times tid, og den står vi for. Resten af tiden går med at få lærere og klasser godt med, så alt kører, når I tager det i brug.

    Vil I prøve det af først, kan I få en gratis prøveperiode i 14 dage.

  • Elevdata opbevares hos Supabase i Sverige, og AI-behandlingen sker i EU. Eleverne optræder med et elev-ID i stedet for deres navn, og kun læreren kender koblingen.

    Censai kører på Microsoft Azure OpenAI, og vi har databehandleraftaler med både Microsoft og Supabase. Alle vores leverandører står på listen over underdatabehandlere.

    Skal I selv vurdere et værktøj, har vi samlet de spørgsmål, skolen bør stille, i en guide på bloggen.

  • Censai virker til skriftlige opgaver i alle fag, inkl. matematik med gennemgang opgave for opgave. I sprogfag kommer der sproglige rettelser med, og feedbacken til eleven kan skrives på fagets sprog, fx tysk; begrundelsen til læreren er altid på dansk. Har I et bestemt fag i tankerne, hører vi meget gerne fra jer.

  • I betaler pr. elev pr. skoleår. Den præcise pris afhænger af skolens størrelse, så kontakt os, og vi sender en pris til jeres skole.

Kom i gang

Klar til at give lærerne tiden tilbage?

Book et møde, så viser vi jer Censai og tager en snak om, hvordan det kan passe ind hos jer. Vil I se det på jeres egne opgaver først, kan I starte med en gratis prøveperiode.

Book en demo

Det hurtigste er at tale sammen

Er du lærer? Prøv selv med 5 gratis besvarelser

  • Helt uforpligtende
  • Vi viser det på rigtige opgaver
  • Gratis prøveperiode i 14 dage, hvis I vil prøve

Hellere skrive?

Send os en besked

Fortæl lidt om jeres skole, og hvornår det passer jer at tale med os. Så vender vi tilbage.

Vi bruger dine oplysninger til at svare dig og aftale et eventuelt møde eller en prøveperiode, og vi gemmer dem højst 3 år. Skriv ikke elevoplysninger i beskeden. Læs mere i privatlivspolitikken.

Eller skriv direkte til kontakt@censai.dk